Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Navngivning af vejen

Den nye omfartsvej nord om Grenaa, skal have fundet et navn. Norddjurs Kommune inviterer borgere til at byde ind med navneforslag, hvorefter Miljø- og teknikudvalget finder det mest passende navn blandt de indsendte.

Slip fantasien løs

Navnet kan afspejle kultur, historie eller måske noget helt andet, som du synes passer til de seks kilometer vej. Når du lægger hovedet i blød for at finde et navn, så er der ingen grund til at finde på det længste navn, da et vejnavn højst kan sammensættes af 40 tegn. Du skal bruge fantasien, for den nye vej må ikke hedde det sammen eller lyde som et andet vejnavn i postnummer 8500 eller inden for en radius af 10 km, selv om det er i et andet postnummer. 

Deltag og vind

Ved at komme med dit bidrag til vejnavnet, så er du med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. til ShopiCity. Du kan deltage i navngivningen ved at afgive din stemme i nedenstående formular.

Vi skal have dit forslag senest 10. august 2017.

Efter konkurrencens afslutning sendes alle forslag til behandling i Miljø- og teknikudvalget. Efter deres beslutning er navnet så godt som fastsat, dog pågår der en klageperiode på 4 uger, hvor der dog kun kan klages over sagsbehandlingen i navngivningsprocessen.